torsdag den 8. marts 2012

KONY 2012

Jeg gætter på at alle nu har hørt om Joseph Kony?
Hvis ikke, kan jeg lige hurtigt informere om at han er en militær "kriger" fra Uganda, og han har i mange år bortført børn fra deres forældre, og gjort piger til prostituerede og drenge til børnesoldater. Det er meget sørgeligt at sådan noget kan ske uden at der er blevet gjort synderligt meget ved det, men jeg vil sige at idag har folk overdrevet en smule. "Don't believe the hype"
Jeg kan sagtens forstå at man gerne vil have at børnene i Uganda skal have bedre forhold, men den film som i løbet af de sidste par dage er blevet super populær, får det til at fremstå som noget det ikke længere er. For der er bleve gjort store fremskridt i Uganda og idag er der mange som går i skole og har fået det meget bedre.
Selvom det selvfølgelig er godt at der er så mange mennesker jorden rundt, som vil sørge for at vi alle får en bedre verden at leve i, mener jeg bare ikke at vi alle kan blive mega aktivister af at se en film på blot en halv time. Man bliver nødt til at sætte sig bedre ind i tingene. Og huske på at der er mange mennesker på hele kloden som arbejder konstant for at vi skal få en bedre verden at leve i:)

Men det er nu en meget rørende film




-Just do it!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar